Lær af dine fejl: Sådan bruger du organisatorisk læring

Learning & Training LÆSETID: 3 MIN

Bygger du en mur op om dig selv, hvis du begår en fejl? Er der ingen, der må vide, at det er sket? Og fortsætter du bare ufortrødent med dine arbejdsopgaver? Hvis det er en generel tendens for dig og resten af medarbejderne på din arbejdsplads, vil I få svært ved at lære i fællesskab og klare jeres arbejdsopgaver mere effektivt. 

Organisatorisk læring finder sted, når virksomheder og institutioner lærer af sine fejltagelser (Elkjær, 2017), og når man skaber, fastholder og overfører viden internt i organisationen.  

Hvis I netop har en kultur, hvor kollegerne ikke er meget for at dele deres fejl, så andre undgår at begå dem, betyder det, at I har en kultur, der hæmmer organisatorisk læring. Disse mekanismer kaldes desuden organizational defensive routines (Argyris 1999).

Har I derimod en åben kultur, hvor man ikke bliver dømt? Så har I i stedet en kultur, der fremmer organisatorisk læring. Derfor vil I blive bedre i fællesskab til at løse jeres arbejdsopgaver mere effektivt - til gavn for hele virksomheden. 

Åbenhed er altså generelt en god ting, hvis I ønsker at fremme den organisatoriske læring og udvikle sine kompetencer. Men hvordan kan I få åbenheden mere i spil, helt konkret? 

Sådan kan I fremme den organisatoriske læring:
 

  • Bliv klogere på jeres produktionsprocesser. Er der fx bestemte steder, hvor du går i stå hver eneste gang? Måske har dine kolleger viden og idéer til, hvordan du hurtigt kommer videre, så det ikke sker igen. Eller hvor meget tidsforbrug skal I bruge på særlige opgaver? Hvad prioriteres altid højest? Osv. 

  • Del jeres viden digitalt. Skal hele organisationen fx lære om GDPR-lovgivningen, og hvordan I særligt skal være opmærksomme i jeres arbejdsdag? Så skab et læringsmodul i jeres LMS-system, og husk at gøre det tilgængeligt for alle, og gør det spændende, evt. med spilmekanikker
     
  • Husk også at dele manualer digitalt i organisationens fildelingssystem. På den måde kan alle medarbejdere - nye som gamle - tjekke op på, hvordan man fx bruger jeres interne beskedsystem, om I har en pressepolitik der skal følges, eller - mere afdelingsspecifikt - hvordan man redigerer et billede i Photoshop. Skriv også gerne jeres egne manualer for, hvordan I har oplevet, at processerne bedst kan passes ind i jeres arbejdsflow, i lige netop jeres organisation. Mange manualer kan også sagtens laves om til digitale læringsmoduler, så det bliver lettere for medarbejderne at komme igennem, samtidigt med at den nye viden forankres bedre. 

  • Inviter andre afdelinger eller nye medarbejdere, som ikke nødvendigvis hører til jeres team, med til mundtlige fremlæggelser. Det giver en tværfaglig forståelse og letter samarbejdet, hvis I skal lave projekter sammen i fremtiden.  
  • Læs mere om effektiv vidensdeling i jeres organisation her, hvor du vil blive klogere på mentorordninger, hvordan du er åben for kritik og feedback som leder, hvordan I evaluerer på projekter og meget mere.

Få inspiration, tips og nyheder omkring digital læring