Virtual Reality: Fordelene ved at bruge VR til læring og træning

Learning & Training LÆSETID: 7 MIN

Hvis man tror, at virtual reality tilhører en fjern fremtid, så har man muligvis ikke dykket så dybt ned i læringsindustrien gennem de seneste par år. Og der er efterhånden talrige eksempler: Hos den amerikanske detailkæde Wallmart tager 140.000 medarbejdere deres interne uddannelse med brug af VR i 2017. En anden amerikansk gigant nemlig GE har konstateret, at produktiviteten ved fremstilling jetmotorer øges med 10 %, når der anvendes VR i træningsmaterialet

Og vi behøver ikke engang at krydse Atlanten for at få bekræftet tendensen. Herhjemme har detailvirksomheden Coop i samarbejde med Learningbank skabt VR-træning til ungarbejdere – til træning i god kundeservice.

Men for en god ordens skyld bør vi måske lige ridse op, hvad er VR egentlig?

VR – Virtual Reality

VR står for ’virtual reality’ og betegner en parallelvirkelighed, hvor brugeren IKKE kan se sine faktiske omgivelser, fordi han bærer briller med en lille lomme, hvor der ligger en smartphone. Det parallelle univers vises på telefonens skærm, og hvis brugeren drejer rundt om sig selv 360 grader, kan han se hele vejen rundt i det parallelle univers, som han typisk kan interagere med via en lille knap på brillerne.

VR & AR

Der er ofte forvirring, om VR og AR er det samme. Men AR står for Augmented Reality. Her kan brugeren godt se sine faktiske omgivelser. Men han kan interagere med omgivelserne som i spillet Pokémon Go, hvor det handler om at besøge flest mulige Pokestops og fange Pokémons på skærmen, men du er altså stadig i dine faktiske omgivelser. Både VR og AR kan dog anvendes i en læringssammenhæng.

At der er tale om et marked i vækst, kan der ikke herske tvivl om. Markedsdata baseret på en survey fra august 2017 fra Statista.com (https://www.statista.com/statistics/591181/global-augmented-virtual-reality-market-size/) viser, at det globale marked for VR og AR vil vokse til 13 gange sin nuværende størrelse frem mod 2020.

Dengang og i dag

Det er dog ikke selve virtual reality delen, der er revolutionerende. Virtual reality har eksisteret siden 70‘erne, og har bl.a. været brugt til at uddanne piloter i millitæret. Det er derimod det, at virtual reality nu er tilgængelig for alle. Det eneste det kræver, er en smartphone og fx et Google cardboard, og så er man i gang.

Teknologien er også blevet meget bedre, end den var. Skærmen er i dag todelt, hvilket vil sige, at hvert øje har sit eget billede. Det betyder i praksis, at vores øjne kan forme virkelige 3D (tredimensionelle) billeder. Det vil sige, at teknologien (cardboard, smartphone, computer etc.) skaber billeder med dybde, så man føler, at man bevæger sig rundt inde i et andet univers. Det er det, som gør VR oplevelsen meget mere realistisk, fordi det omgiver os, og vi kan vende og dreje os, og vi er stadig i et andet (virtuelt) univers. Ikke som vi husker det fra de klassiske 2D spil som fx 90'ernes højtelskede Super Mario, der kun løb langs skærmen enten frem eller tilbage.

Et skub til hukommelsen – skaber bedre læring

I dag har denne teknologi åbnet for nye muligheder. For første gang har vi mulighed for bogstaveligt talt at træde ind i et medie, hvor vi kan indleve os fuldstændigt og ”mærke det på egen krop”. Vi kan opleve, og vi kan derigennem opnå erfaringer. Det vi oplever, bliver en del af vores minder, og det vi fortager os i virtual reality, hvad enten det er et spil, en 360 graders film af en lejlighed, eller et læringsunivers, så vil vi kunne huske oplevelsen – det lagres som et minde.

Med VR kan vi tage det der e-læring, som vi alle kender og skabe et samspil mellem selve læringen og praksis. Altså viden koblet op med hands-on erfaring.

Læringen er lige ”leveled” et niveau op, som vi kalder det, når vi taler gamification, som vi jo gør i Learningbank. Læringen forankres signifikant bedre med VR og/eller gamificeret læring end læring via pdf’er og slides. Ser man på, hvordan hovedparten af e-læring er udformet i dag, så er det oftest som en powerpoint med tekst og en klik “næste” knap. Klik. Klik. Klik. Ordene flyver forbi dine trætte øjne, og du vil bare gennemføre e-læringskurset hurtigst muligt. Teksterne er lange, og du orker ikke rigtigt at læse dem. Men du skal - også selvom du ikke rigtigt kan huske, hvad der faktisk stod.

Lyder det som et holdbart scenarie? Nej, vel?

Forestil dig i stedet at du kan træde ind i en virtuel verden, hvor du er en del af e-læringen, og du med hele din krop er nødt til at interagere, mens nye opgaver opstår foran dig, bagved og til alle andre tænkelige sider.

5 fordele ved VR

Afslutningsvis giver Learningbanks egen VR-ekspert, Anders Lumbye, dig her fem årsager til, at VR virker langt bedre, end traditionel e-læring.

1. Flere sanser i spil

Du bruger hele kroppen, og hele dit system lever sig ind i den nye verden, du er trådt ind i. Du ser det hele, hører lydene og oplever følelser. Du får dermed lov til at afprøve læringen på egen krop, og det er noget der huskes, frem for at du klikker dig rundt i tekster med information.

2. Billigere i længden

Ingen instruktører, ingen leje af teknisk udstyr, ingen lokalereservationer. Den, der skal lære, kan træde ind i læringsuniverset, når som helst og hvor som helst med et sæt VR-briller. Og jo, det koster naturligvis ekstra at investere i VR-teknologien til en start, men i længden kan det stadig betale sig, når man skræller alle de andre udgifter forbundet med læring væk.

3. Træning i soft skills

Har du nogensinde prøvet at fyre nogen før? Hvis ikke, så kan du prøve det - uden konsekvenser - med VR. Med VR kan du indspille scenarier, hvor skuespillere kan reagere vidt forskelligt på den besked du giver dem, sådan så du ved, hvordan du skal tackle en lignende situation i fremtiden. Ligeledes kan VR også bruges til effektiv pre - og onboarding af medarbejderne. Eksempelvis har Coop i samarbejde med Learningbank udviklet et VR-univers, hvor nye medarbejdere kan opleve en dag som ansat i Coops forretninger. Her blive de præsenteret for forskellige kundescenarier, så de kan levere den bedste service, når de får uniformen på og står i butikken rigtigt.

4. Tilgængeligt på utilgængelige steder

Forestil dig, at du er pilot eller steward, og du skal nødlande et fly eller måske opleve kraftig turbulens eller slukke en brand ombord. Og forestil dig så, at du kan gå igennem katastrofescenarierne igen og igen, uden at det har konsekvenser nu og her, men at det kan ruste dig og gøre dig klar, hvis scenariet opstår i virkeligheden. De erfaringer kan du få med VR.

Det samme gør sig gældende for eksempelvis træning på borerigs. Her er det nemlig dyrt i sig selv at blive transporteret til forskellige rigs, men med VR kan man gøre træningen tilgængelig og komme igennem alt fra, hvad man gør i tilfælde af brand og evakuering, samt hvilke forholdsregler man skal tage i forskelligt vejr. På sigt kunne man desuden tiltænke at lægge et AR-modul over VR-oplevelsen, så man løbende kan blive informeret og få quiz-spørgsmål, når man bevæger sig rundt mellem elementerne på platformen.

5. Du husker meget mere af træningen

Som allerede antydet i punkt 1, så husker man langt mere af det man har lært med VR. Til sammenligning så husker man i gennemsnit 15 % fra traditionel klasseundervisning, mens man husker op til 75 % mere med VR-træning.

 

Vil du videre mere om fremtidens VR-teknologi og hvordan folk typisk reager på at prøve et par VR-briller? Så hent vores e-bog "Få bedre læringsresultater med Gamification & Virtual Reality"

 

Få bedre læringsresultater med gamifiation og VR - hent e-bog

 

Få inspiration, tips og nyheder omkring digital læring