Undgå sexchikane: 3 råd til din compliance-træning

Learning & Training LÆSETID: 2 MIN

Ingen er efterhånden i tvivl om, hvad der ligger bag det berømte #MeToo.

Hashtagget har trukket lange spor ind i mange forskellige brancher verden over, og ifølge forskere vil det komme til at påvirke vores samfund endnu mere. 

Derfor er der god grund til at se nærmere på din virksomheds compliance-program, når det kommer sex-chikane og upassende adfærd. Trænger det til at blive godt støvet af og opdateret? Så får du her tre råd til, hvordan du kan optimere din compliance-træning. 

1. Alle skal bakke op og have gennemført programmet

Først og fremmest er det vigtigt, at ledelsen bakker op om træningen og har gennemført den. På den måde kan de opfordre og forklare, hvorfor det er vigtigt, og svare på eventuelle spørgsmål, der dukker op fra medarbejderne.
Manglende opbakning fra ledelsen sætter et rigtig dårligt eksempel og skaber et negativt indtryk af træningen for resten af medarbejderne. 

2. Dilemmaer og scenarier frem for paragraffer og regler

Alt for ofte kan compliance-træning være alt for langhåret at komme igennem, hvis det hele handler om love, paragraffer og regler. Gør det i stedet engagerende med et interaktivt træningsmodul, der opstiller dilemmaer og scenarier, som skaber forandring i adfærden hos medarbejderne.

Hvor går grænsen for sprogbrug eller fysisk kontakt? Stil spørgsmålene op visuelt med menneskelige karakterer i et kontormiljø, så træningen relaterer sig til medarbejdernes arbejdsdag.    

3. Skab et sikkert, anonymt sted

Skab et digitalt forum, hvor medarbejderne selv kan søge information om sexchikane og upassende adfærd. Samtidigt skal de frit og anonymt kunne stille spørgsmål til en særlig adfærd, og om hvor grænserne går.For når medarbejdernes bekymringer og spørgsmål bliver taget alvorligt, vil de også tage selve træningen mere seriøst.

Desuden er det en god idé at overveje, om I skal oprette en whistleblower-ordning, hvor medarbejderne helt anonymt kan anmelde sexchikane og andre overtrædelser på jeres etiske regelsæt - uden at de bliver taget useriøst eller fejet af. Det er et stort skridt at anmelde upassende adfærd for den enkelte, og derfor skal det tages yderst alvorligt. 

Med inspiration fra Training Industry og eLearning Industry. 

Få inspiration, tips og nyheder omkring digital læring