Ny Sales Development Manager i Learningbank - Velkommen til Jonas Harold Jørgensen

Brandsnacks LÆSETID: 3 MIN

Hvad har en massiv salgserfaring, Social Selling og Obstacle Course Racing at gøre med Learningbanks nye Sales Development Manager? Læs videre og bliv klogere. 

Hvad er din tidligere erfaring?


"Jeg har en ret stor salgserfaring fra butiksverdenen, telebranchen, almindelig Account Managing, B2B og privatkunder. Jeg har haft en stor kundeserviceerfaring, hvor jeg havde et stort ansvarsområde i en kundetilfredshedsgruppe, hvor jeg skulle sørge for at alt spillede. Egentlig er jeg uddannet advokatsekretær og meningen var, at jeg ville læse jura, men jeg brændte bare mere for kundekontakten og det at drive en forretning, så jeg hang fast i salget."

Hvordan fandt du Learningbank?

"Jeg sad på en parkeringsplads og så ringede en rekrutteringskonsulent, som jeg kendte i forvejen og fortalte, at jeg da skulle til Learningbank. Jeg skulle dog lige finde ud af hvad Learningbank var, men jeg synes, at det lød spændende, og efter at have flirtet med John (red. VP of Revenue) til flere samtaler over, blev jeg ansat."  

Hvad synes du er spændende ved at arbejde i Learningbank?

"Jeg synes, det er et spændende produkt og en fed service der laves. Desuden er det et mega spændende tidspunkt, virksomheden står i lige nu. Learningbank har fået et godt fodfæste på kort tid, og det tænder mig helt vildt, at nu kan vi potentielt vækste helt vildt. Jeg er vild med den måde holdet er sat op på. Det er nogle fagligt dygtige mennesker, som er oprigtigt interesseret i at skabe løsninger, der kan gøre en forskel. Så jeg er vild med den DNA, der udgør Learningbank."

Hvordan bruger du dine kompetencer i Learningbank?

"Jeg kommer med rigtig meget selvtillid i forhold til de salgsmål og de planer der er, for at vi kan vækste. Men jeg kommer også med et stort erhvervsnetværk, som vil skabe endnu bedre kontakter til Learningbank. Jeg har desuden nogle rigtig gode kompetencer inden for Social Selling på LinkedIn. Jeg bruger egentlig Social Selling i alt, hvad jeg laver. Jeg kommer ind med god energi og en oprigtig interesse i andre mennesker, som jeg arbejder sammen med. Det er en stor del af min personlighed, at jeg sørger for, at dem jeg arbejder sammen med bliver set og hørt. Jeg er stadig interesseret i at lære noget fra de andre afdelinger - ikke kun salg. Jeg kommer til at blive en person, der kan skabe en god energi mellem afdelingerne, hele vejen rundt. Og så er jeg en dygtig ambassadør."

Hvad kan man altid spørge dig om?

"OCR (red. Obstacle Course Racing), som er militært forhindringsløb, hvor man for eksempel hopper i vandet og tager en sandsæk på ryggen og løber. Det har jeg dyrket siden 2014, og jeg deltager i mange forskellige events og konkurrencer. Jeg har desuden været frivillig i Nordic Race i 2,5 år. Jeg går meget op i løb, løber halv-marathon og arrangerer selv løb. For eksempel arrangerede jeg ‘Run Together’ til fordel for Børns Vilkår, og jeg sørgede for at samle et cykelhold, der donerede 10.000 kroner til ‘Cycling for Cancer’. Jeg har også en datter på 3, så hende kan jeg altid snakke meget om."

Hvad kan man aldrig spørge dig om?

"Håndværkertips. Det skal du slet ikke spørge mig om. Jeg hænger bare ting op, og så er det fint."

Hvem vil du gerne spise middag med - død eller levende?

Denzel Washington, fordi han er god til sit skuespil og så er han en kommunikatør af en anden verden.
Obama - selvfølgelig.
Og Sofia Manning, som er en coach, der har et lidt mere nuanceret syn på coaching. Og så har hun en god energi og personlighed.
Jesper Buch, fordi han er til at forstå og han siger tingene som de er, og kommer ikke med nogle smarte formuleringer. ”Han er bare Kick-Ass”!

Få inspiration, tips og nyheder omkring digital læring