Ny Front-End Developer i Learningbank - Velkommen til Daxi Gudjónsson

LÆSETID: 2 MIN

Hvad har headhunting, programmering og amerikansk politik at gøre med Learningbanks nye Front-End Developer? Læs videre og bliv klogere. 

Hvad er din tidligere erfaring? 

Jeg har en grad i multimediedesign og kommunkation, og derudover blev jeg færdig med en BA-grad i Web Development fra KEA i 2016. Det var i øvrigt årsagen til, at jeg flyttede til Danmark, da jeg oprindeligt er fra Island. Herefter var jeg praktikant hos Napp, og de var så glade for mig, at de valgte at ansætte mig. Jeg var hos dem i tre år. 

Hvordan fandt du Learningbank?

En headhunter tog fat i mig på LinkedIn og fortalte om Learningbank, selvom jeg ikke søgte job. Jeg kunne dog stadig mærke, at jeg havde brug for forandring og var åben over for at arbejde i en virksomhed af en anden størrelse. Da jeg så var til samtale hos Mark i Learningbank fik jeg en rigtig god fornemmelse omkring virksomheden, og en endnu bedre fornemmelse, da jeg mødtes med nogle fra udviklerteamet, Olaf og Carsten.  

Hvad begejstrer dig ved tanken om at skulle arbejde her? 

Der er en virkelig afslappet atmosfære her, og desuden er der mange fede goder. Udviklingsteamet er også meget større end jeg er vant til, og det synes jeg er fedt, fordi jeg får mulighed for at sparre med folk, som laver det samme som jeg. Før arbejdede jeg nemlig alene. Jeg har også mødt den helt store chef, Stine, og jeg kunne virkelig godt lide hendes mindset. Det minder meget om mit eget.  

Hvad kan du bidrage med i Learningbank?

Jeg kan dele min viden med teamet, foreslå nye muligheder og få platformen up to date med den nyeste teknologi. Jeg er også super spændt på at lære mere om den teknologi, der allerede anvendes nu. 

Hvad glæder du dig til at tage fat på?

Jeg glæder mig til at opdatere teknologien og til at lære mere om menneskene her. Jeg var ikke så social i mit tidligere arbejde, så det er jeg ret spændt på at være her. Jeg var i øvrigt meget overrasket over, at Learningbank har en buddy-ordning, hvor man får en buddy fra en anden afdeling, og det synes jeg er super fedt. 

Hvad kan man altid spørge dig om? 

Programmering selvfølgelig! Og arbejde med hjemmesider og udvikling af business-idéer. Jeg elsker virkelig også musik, og holder virkelig meget af at sidde hjemme i min kælder og spille guitar med min tre-årige søn. Du kan også altid tale med mig om amerikansk politik, og hvor dumme de er.

Hvad kan man aldrig spørge dig om? 

Når det kommer til salgs-lingo, så står jeg helt af. Men ellers er jeg virkelig åben og nysgerrig, og vil altid tage en god diskussion med folk. 

Hvis du kunne spise middag med hvem som helst - død eller levende – hvem skulle det så være?

James Dean - han var virkelig cool.

Få inspiration, tips og nyheder omkring digital læring