Drop tjeklisten: Se hvad du IKKE skal gøre i din onboarding - og de to fokus du SKAL have med

Onboarding LÆSETID: 4 MIN

Det sidste hak er sat, blomsten står på bordet og så er du vel færdig med at onboarde den nye medarbejder?

Svaret er nej. I hvert fald hvis du ønsker at give en uforglemmelig velkomst, der fastholder i længere tid og som gør den nye medarbejder produktiv hurtigt. 

Først en vigtig opsummering af hvad onboarding IKKE er:

  • En tjekliste

  • 10 praktiske ting der skal klares inden første dag

  • Sidemandsoplæring

  • En blomst på bordet

  • Onboarding er ikke onboarding - hvis det ikke lever i praksis hos alle medarbejdere

  • Onboarding er ikke onboarding, hvis ikke den nye medarbejder føler sig som en del af virksomheden

Udover at sætte den nye medarbejder i gang med at arbejde fra første sekund, er det altså en vigtig pointe, at man ikke ser onboarding som en tjekliste, som man for eksempel kan det med preboarding.

I stedet er der to fokus, man skal have for øje, når man tilrettelægger onboarding for nye medarbejdere. 

1. Medarbejderen som omdrejningspunkt

Onboardingen skal have medarbejderen i centrum. Skab derfor de bedste rammer for at medarbejderen kan udtrykke sin personlighed, samt sit autentiske jeg og ønsker. Medarbejderen vil på den måde hurtigere føle sig tryg og hjemme, og det skaber en bedre fastholdelse efter de første seks måneder, i modsætning til hvis onboarding-processen kun fokuserer på virksomheden og arbejdsopgaverne.

Det handler altså om, hvordan medarbejderen kan bidrage til organisationen og ikke omvendt. Gør det klart, hvordan den nye medarbejder kan bidrage til kulturen hos jer, de konkrete arbejdsopgaver og til at nå målene i organisationen - med udgangspunkt i deres kompetencer.   

Husk derfor at præsentere den nye kollega for virksomhedens mission - gerne i et digitalt univers, som medarbejderen kan vende tilbage til. På den måde kan det stå klart for den nye medarbejder, hvordan hun eller han skal bidrage med sine kompetencer for at nå målet med virksomhedens mission. Det skaber desuden et meningsfuldt arbejde, som nutidens medarbejdere efterspørger, særligt millennial-generationen.  

Sørg også for at den nye medarbejder får friheden til at have medbestemmelse i løsningen af opgaverne. For på den måde vil medarbejderen højst sandsynligt være mere villig til at give mere af sig selv, hvis han eller hun synes, man får noget forærende. Det gælder også, når arbejdstiden skal planlægges, for det er meget individuelt, om den enkelte arbejder bedst inden for en tidsramme, vedkommende selv planlægger, eller inden for en bestemt tidsramme, der er planlagt for én.

Når en ny medarbejder føler, at her er der virkelig blevet taget udgangspunkt i mig, og hvordan jeg kan udvikle mig bedst muligt, så bliver de der ofte gerne lige en ekstra time, når der er brug for det. Og så er det jo bare et ekstra plus, hvis den nye medarbejder sælger virksomheden dobbelt så godt ud ad til, fordi man lyser af begejstring, når man fortæller om den. 

2. Onboarding er en fælles opgave

Onboarding er ikke kun en ledelsesopgave, det er også en fælles opgave at sørge for, at den nye medarbejder føler sig tryg. Et godt råd er derfor, at man som leder sender en mail rundt til alle medarbejdere, hvor man fortæller, at der er en ny medarbejder, der starter, så lederen kan sikre, at alle medarbejdere er med til at løfte onboarding-opgaven. De andre medarbejdere er nemlig med til at skabe den sociale setting, og hvis de ikke er imødekommende, vil der aldrig blive skabt en tryghed for den nye.

Husk desuden at få de eksisterende medarbejdere til at forstå formålet med onboardingen. For selvom det optimerer trivslen at blive taget godt imod, er det samtidigt vigtigt at få medarbejderne til at forstå, at med onboarding bliver folk også hurtigere produktive, når de er kommet godt ind i tingene, så de kan skabe resultater for teamet og virksomheden. Derfor er det bl.a. en god idé, at alle i virksomheden har gennemført jeres digitale onboarding-program, og at ved hvad de nye medarbejdere kommer igennem i hele onboarding-fasen. 

Vil du vide endnu mere om onboarding og være en af de første, der får fat på Learningbanks nye GRATIS onboardingguide? Så læs mere og skriv dig op her. 

Få inspiration, tips og nyheder omkring digital læring