Checklisten til din preboarding

Onboarding, Employee Experience LÆSETID: 3 MIN

“Yes! Jeg fik jobbet, og hvor er jeg bare spændt på at komme i gang”.

Sådan tænker de fleste medarbejdere, når de får opkaldet fra deres nye arbejdsgiver.
Men det er de færreste, der blot venter tålmodigt på deres første arbejdsdag.

Derimod, er det meget naturligt, at tvivlende spørgsmål for en ny medarbejder melder sig, inden man starter et nyt sted, fx: “Hvad nu hvis min chef er en idiot? Vil de virkelig gerne have mig, eller nøjes de bare med mig, fordi de ikke kunne finde bedre? Måske skulle jeg bare beholde mit nuværende job alligevel?”.

Det kan være en livsændrende beslutning at tage imod et nyt job. Og hvis de tvivlende spørgsmål kommer til at fylde så meget, at den nye medarbejder vælger at springe fra inden den første dag, kan det blive dyrt for din virksomhed, som skal bruge ressourcer på endnu et rekrutteringsforløb.

Så hvorfor ikke gøre det nemmere og mere trygt både for jer og den nye medarbejder inden den første dag?

Her får du checklisten til din virksomheds preboarding med de gode råd, som kan skabe tryghed og øget engagement for den nye medarbejder - allerede inden den første dag:

  1. Sørg for at den nye kollega får spist en uformel frokost sammen med den kommende leder og sit team. På den måde kan de både opleve stemningen i teamet, få dannet sig nogle relationer og se den dresscode, der er på arbejdspladsen.
  2. Hvis det ikke passer med frokosten, så planlæg et videoopkald med teamet og den nye kollega. Det virker måske mere formelt, men det giver stadig alle en mulighed for at mødes.
  3. Hvis der er nogle sociale events eller fredagsbarer inden den nye kollega starter, så inviter den nye kollega med.
  4. Planlæg en tour for den nye kollega rundt på arbejdspladsen. På den måde kan den nye kollega allerede føle sig velkommen og mere hjemmevant, når han/hun starter rigtigt.
  5. Lad den nye kollega vide at han/hun får en social buddy og en professionel buddy på arbejdspladsen, og sørg for at de to buddies vil tage fat i den nye kollega, inden han/hun starter. Det behøver blot at dreje sig om en enkelt besked om, at de glæder sig til at møde den nye kollega.
    Den professionelle buddy er en person fra den nye kollegas kommende team, som skal sørge for indkøringen i de daglige arbejdsopgaver.
    Den sociale buddy er derimod en kollega fra et andet team, som fx kan tage den nye kollega med på gåture, drikke en kop kaffe eller tage en stille og rolig snak om livet uden for arbejdspladsen, hvor man ikke skal leve op til nogle bestemte forventninger.
  6. Bruger I et LMS, så lad den nye kollega tage et preboarding-modul, hvor I introducerer dem til fx firmakultur, personalegoder og personalehåndbog. Har I ikke et LMS, så kan du læse mere om Learningbanks her.
  7. Lav et skema over hvad den nye kollega skal igennem de første to uger på arbejdspladsen. Men lad være med at gøre det for overvældende, så de bliver skræmt over for mange møder og opgaver. Keep it simple.
  8. Hvis man skal bære uniform, så sørg for at den nye kollega kommer ind i god tid og får taget mål inden den første arbejdsdag, så I kan få bestilt den rette uniform i tide. For hvis man er den eneste, der ikke har uniform på første dag, kan man nemt føle sig udenfor. Og hvis man ikke bærer uniform, så sørg for at fortælle, hvad dresscoden er, hvis det ikke har været muligt at opfylde punkt 1 eller 2.
  9. Og så selvfølgelig det helt lavpraktiske: Sørg for at arbejdsstationen er sat op og er klar til brug. For eksempel: computer, telefon og, ja, også visitkort. Sidstnævnte kan med fordel allerede sendes 14 dage inden, den nye kollega starter. På den måde kan den nye kollega nemlig allerede identificere sig med sin nye jobtitel.

Hvis alle bokse er checket af, så husk også at stille flag på bordet, og sæt onboardingen godt i gang med morgenmad med teamet, når den nye kollega træder ind ad døren den første dag.

Få inspiration, tips og nyheder omkring digital læring