glad og motiveret medarbejder

Det er IKKE ’pisk og gulerod’ der motiverer folk, fortæller Daniel Pink i bogen ’Drive – The surprising truth about what motivates us’.

Pisk og gulerod får dine medarbejdere til at glemme kunderne og deres egen sunde fornuft – som for eksempel når mekanikeren laver flere reparationer, end din bil har brug for, fordi hans firma belønner ham for mersalg. Og det giver IKKE glade kunder.

Hvis du vil motivere folk, skal du skrue ned for pisk og gulerod. Og du skal sige farvel til en udbredt misforståelse: Nemlig at folk har brug for at blive motiveret. Det har de ikke. Mange vil faktisk helst være fri. Som mennesker er vi nemlig født med motivation. Overrasket? Så læs, hvad Daniel Pink og moderne forskning lærer os om mennesker. Det kommer her:

1. Vi er alle sammen født med en kæmpestor lyst til at lære og stræbe

Vores medfødte motivation kan bedst beskrives som en indre trang til at lære og stræbe. Vi føler os glade og tilfredse, når vi udfører det, vi er motiveret for. Fordi det udvikler os. Og vi er skabt til at udvikle os.

Tænk på den passion kreative mennesker føler, når de er i ’flow’. Daniel Pink kalder det for ’indre motivation’ og den er især tydelig hos børn, som elsker at lege og lære.

2. Pisk og gulerod kan ’knække’ vores indre motivation

Et forsøg med børn viste, at de børn, som var blevet belønnet for at lave en tegning, mistede lysten til at tegne. Mens dem, som ikke var blevet belønnet, havde lyst til at tegne mere. Vores medfødte motivation får nogle ’knæk’ efterhånden, som vi lærer at stole på forældre, lærere og autoriter frem for os selv.

Så hvorfor er det, at vi alle sammen (både forældre, lærere og ledere) automatisk griber til pisk og gulerod, når vi vil skabe ny adfærd omkring os? Det er jo ikke ny viden Daniel Pink kommer med, når han giver guleroden dødsstødet.

3. Vi er dybest set en flok legesyge aber

Faktisk kom aha-oplevelsen for moderne forskere allerede i 1949, hvor psykologen Harry Harlow opdagede, at aber gerne ville lægge puslespil, selvom de hverken fik snacks eller belønning. Fordi det var sjovt og lærerigt for dem! Og det samme gælder for mennesker.

Blot i endnu højere grad. Hvorfor bidrager millioner af mennesker verden over til det verdensomspændende opslagsværk Wikipedia? Fordi det er sjovt, spændende og lærerigt for dem. Og hvorfor blev Microsoft nødt til at lukke sit online leksikon drevet af velbetalte eksperter? Ja, gæt selv.

4. Du kan genskabe den indre motivation og tænde ’gløden’ hos dine medarbejdere

Motiverende ledere ved, at deres medarbejdere har en stor portion indre motivation siddende lige midt i solar plexus. Så de fjerner det, som kan ødelægge den motivation. For eksempel kan det være dræbende for motivationen hos mange medarbejdere, hvis de ikke får lov at bruge deres evner. Motiverende ledere er klar over dette. Så de tilbyder masser af udfordringer og muligheder for at udvikle sig og lære. Du kan gøre det samme. Dine medarbejdere elsker nemlig også at blive udfordret og lære.

 

Så langt så godt. Lad os én gang for alle slå fast:
Mennesker vil gerne stræbe og lære. Og dine medarbejdere besidder medfødt motivation. Alle sammen. Du kan øge motivationen ved at tilbyde masser af muligheder for at lære og udvikle nye færdigheder i et format, som passer til den enkelte og hans eller hendes behov. 

I Learningbank har vi hjulpet en række danske virksomheder med at sikre effektive digitale løsninger, som giver alle medarbejdere muligheden for at træne og udvikle deres kompetencer – allerede fra den dag, kontrakten er underskrevet. Det fungerer sådan her.

Indre motivation er den stærkeste drivkraft. Og du kan få dén drivkraft til at arbejde for din virksomhed. Dét er i hvert fald, hvad Daniel Pink lover os i bogen Drive.